Bidragydere

 

Kaspar Kaum Bonnén

f. 1968, billedkunstner og forfatter.
Har flere digtsamlinger, bl.a. Inventarium (2001) og Arkitektur (2008), bag sig og en omfattende udstillings-
virksomhed. Senest udstillingerne Invisible grafitti på Galleri Christina Wilson 2008, Is it the walls uncovering my thoughts, or the mirror blurring, på Moderna Museet, Stockholm 2009, Radiant Copenhagen 2009.
www.radiantcopenhagen.net
www.christinawilson.net

Kirsten Dehlholm

f. 1945, medstifter af Billedstofteater (1977-85) og grund-
lægger og kunstnerisk leder af Hotel Pro Forma (1985-). Arbejder på tværs af genrer og skaber forestillinger og udstillinger, der forener arkitektur og kunst med musik, sprog, bevægelse, lys og teknologi. Hver produktion er skabt ud fra et overordnet koncept, og udviklet i tæt samarbejde mellem professionelle fra kunst, videnskab og digitale medier. Seneste bogudgivelse er Bogen om Hotel Pro Forma, udgivet på Arkitektens Forlag, 2003.
www.hotelproforma.dk

Anne Görlich Fernando

f. 1970. Kandidat i psykologi og kommunikation samt psyko-
terapeutisk videreuddannelse. Specialiseret viden om unge og relationer. Har udgivet bogen Kærester og kærlighed – konstruktioner af heteroseksualitet (2000), lavet en dokumentarserie for TV 2 om unge og kærlighed samt holdt en række foredrag om emnet.
Hjemmeside (Psykoterapi og rådgivning)

Hans Hauge

f. 1947, lektor, dr.phil. Nordisk Institut, Aarhus Universitet. Blandt de seneste udgivelser er Postkolonialisme (2007) og Nationalismens spøgelse (2009); udgav sammen med Henrik Brandt-Petersen Gud efter Grosbøll: Religion og samfund (2005). Modtager af Georg Brandes-prisen for bogen Post-
Danmark: Æstetik og politik hinsides det nationale
(2003).
Hjemmeside (Aarhus Universitet)

Troels Schultz Larsen

f. 1976, cand.scient.adm. Ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, Institut for Samfund og Globalisering. Søger gennem sin forskning at udfolde en sociologi, der kan spænde over områder så forskellige som det danske internetdating-felt og 'effekterne af' og 'årsagerne til' koncentrationen af økonomiske, sociale og integrations-
mæssige problemer i en række forsømte boligområder. Medstifter af og kollaboratør i European Center of Love Studies, www.ecls.dk.
Hjemmeside (Roskilde Universitet)

Tine Engel Mogensen

f. 1972, cand.mag., ph.d. 2008 fra Æstetik & Kultur, Aarhus Universitet, med afhandlingen De encyklopædiske kærlighedsromaner – Genindskrivningen af romantisk kærlighed i kontemporære romaner (læs resumé her). Har udgivet bogen Den Gode Historie (2002) om Jan Kjærstads Wergeland-trilogi samt artikler om bl.a. Kjærstad, A. S. Byatt og Richard Powers. Siden 1995 medredaktør af tidsskriftet Passage. Er nu projektmedarbejder ved Sekretariatet for Århus 2017 (Århus Europæisk Kulturhovedstad).
Redaktør og webredaktør på Kærlighedshistorier.dk.

Lisbeth Overgaard Nielsen

f. 1971, cand.mag og ph.d. 2007 fra Æstetik & Kultur, Aarhus Universitet, med afhandlingen Lars von Triers film. Filmsproglig stil, virkningsstrategi og betydnings-
dannelse.
Har udgivet artikler om film, filmæstetik og filmsprog (i bl.a. filmtidsskrifterne 16:9 og p.o.v.) og senest bogen Lars von Triers filmsprog (2008). Arbejder i dag som konsulent med udviklingsprojekter på Hovedbiblioteket i Århus. Redaktør på Kærlighedshistorier.dk.

Troels Nørager

f. 1954, lektor, dr. theol., ansat ved Afdeling for Systematisk Teologi, Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet. Har været optaget af det kristne hjertesprogs teologiske og religionspsykologiske betydning (disputatsen Hjerte og Psyke, 1996) og af forholdet mellem kærlighed og Gud i religionsfilosofisk belysning (bogen Hjertets længsel, 2003). Har senest udgivet bogen Taking Leave of Abraham: An Essay on Religion and Democracy (2008).
Hjemmeside (Aarhus Universitet)

Birgitte Stougaard Pedersen

f. 1970, forskningsadjunkt på Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet. Ph.d. 2004 med afhandlingen It don’t mean a thing if it ain’t got that swing – gestisk betydnings-
dannelse i litteratur og musik
. Har skrevet artikler inden for emnerne tværæstetik, fænomenologi, kunstoplevelse og udgivet bogen Lyd, litteratur og musik - gestus i kunst-
oplevelsen
(2008). Har sammen med Mads Krogh redigeret antologien Hiphop i Skandinavien (2008). Arbejder p.t. med forskningsprojektet "Dansk hiphop som æstetisk fænomen - rytme, groove og gestik imellem det lokale og det globale".
Hjemmeside (Aarhus Universitet)

Casper Radil

f. 1978, uddannet sociolog fra RUC med fokus på internetdating, kærlighed og postmoderne fællesskaber. Arbejder som analytiker i Netminers Institute, hvor han analyserer virtuelle rum og brugerprofiler på nettet for en række store virksomheder og offentlige organisationer, og skriver samtidig en erhvers-ph.d. om fodboldkultur på internettet på Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet. I forlængelse af sit speciale om internetdating og oprettelsen af European Center of Love Studies (www.ecls.dk) har han medvirket i en række forskellige avisartikler om individualisme, internetdating og kærlighed.

Ulrikka Strandbygaard

f. 1964, debuterede med romanen Labyrintens Latter (1997), der er udkommet i flere lande. Har siden skrevet Kærlighedsskulpturen (2000) og flere bøger for børn. Uddannet dramatiker fra Odsherred Teatercenter. Uddannet kunstterapeut og en af lederne bag kreativitetsskolen Skolen for kreativitet og visdom.
www.skolenforkreativitetogvisdom.dk

Kai Aalbæk-Nielsen

(1926-2007), forfatter, cand.mag. i historie og fransk og forhenværende lektor på N. Zahles seminarium. Forfatter til firebindsværket I tidens ånd (1999-2003) om kærlighedens historie. Har derudover bl.a. skrevet I tidens fylde: et opgør med historien (1989) og I tidens løb: eksistentiel pædagogik og historisk eksistens (1975).